Kanin drikkeflaske | Derfor skal du eje en

Hvorfor er en kanin drikkeflaske vigtig? 

En kanin drikkeflaske er lige så vigtig, som det er, at du får drukket rigeligt af vand i løbet af dagen. For ligesom at vi mennesker kan blive utilpasse og syge, hvis vi ikke får den rette mængde vand, så gælder det også for kaniner. Så en kanin drikkeflaske er essentiel for alle, der har en kanin. Det gør nemlig, at de hele dagen har vand til rådighed og kan drikke, lige når de ønsker det. At vi bruger en kanin drikkeflaske er for at sikre, at vandet forbliver så rent som muligt. Har du det i en skål stående i buret, så er der godt chance for, at det bliver beskidt af enten mad eller urin – så derfor får man det op i højde via en lukket drikkeflaske. 

Hvor skal min kanin drikkeflaske hænge?

Det er egentlig ret ligetil. For det vigtigste er blot, at den hænger, så den er let tilgængelig for din kanin. Den skal altså ikke skulle bakse med at komme forbi madskål eller andet, for at kunne komme derhen. Så let og tilgængelig og i en højde, der passer til din kanin, så det også er behageligt, når den skal drikke. 

Hvor ofte skal jeg skifte vandet?

Din kanin skal have frisk vand hver dag. Så er du både sikker på, at vandet ikke bliver for gammelt, beskidt eller noget i den dur – og ved at give din kanin vand hverdag, så sikrer du også, at den altid har nok vand til rådighed. Derfor skal du selvfølgelig også sørge for, at du køber en kanin drikkeflaske, der er stor nok, så den kan have masser af vand til hele dagen. Så det duer ikke, hvis din kanin drikkeflaske er under 300 ml, for så kan du risikere, at den når at løbe tør, inden du får det skiftet. 

Hvor meget drikker en kanin om dagen?

Nogle kanin drikker helt op til 300 ml – og sommetider når det er varmt, kan det være mere. Det er altså lidt forskelligt alt efter varmen og hvad den ellers spiser i løbet af dagen. Spiser din kanin mange grøntsager i løbet af dagen, så drikker den muligvis lidt mindre, da den indtager en del væske den vej. Så derfor anbefaler vi altid en kanin drikkeflaske med minimum 300 ml – allerhelst minimum 500 ml. Ellers skal du bare holde øje og fylde en gang eller to. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger