Et dejligt blødt tæppe er ikke kun noget, vi som mennesker nyder, det er i høj grad også noget hunde og andre kæledyr vil glæde sig over. Som hundeejer ønsker du altid at din hund skal have det godt, og det betyder bl.a. at de skal kunne ligge blødt, holde varmen, og kunne hygge sig – alt dette kan du opnå med det rigtige hundetæppe.
Hvem bør købe et hundetæppe?
Et hundetæppe kan være en god investering for alle der ejer en hund. Et hundetæppe tjener mange formål, og der er derfor mange måder at få gavn af det. Et hundetæppe kan være perfekt når vintermånederne gør rummene i dit hjem lidt koldere, så din hund kan holde sig tilpas varm. Derudover kan det også fungere som et alternativ til din hundeseng eller hundepude, og er væsentligt mere behageligt for din hund at ligge på, en et hårdt gulv.
Et hundetæppe er også praktisk i den forstand at det er nemt at tage med, når man er på tur eller ude at rejse. Tæppet gør det nemt at give sin hund et hyggeligt sted at slappe af og sove, i forhold til hvis man skulle have hele hundekurven med. Derudover kan et hundetæppe også sørge for at din hund ikke efterlader spor på sæderne i bilen, toget eller flyet, eller sviner din vens sofa til.
Hundetæpper er generelt praktiske underlag til din hund, hvis der er behov for et blødere underlag, uanset om det er i en transportkasse, et bur eller på terassen.
Dette skal du kigge efter i et hundetæppe:
Materiale
De fleste hundtæpper er lavet i fleece eller polyester, men det er også muligt at finde tæpper i mere avancerede materialer som uld, sherpa, bambus og viscose. Det er derfor vigtigt at tage materialets egenskab i betragtning når du vælger tæppe. Der kan være meget forskel på hvor tykke de forskellige materialer er, og du kan derfor prøve at navigere ud fra, hvor varmt du ønsker din hund skal have det. Nogle materialer er også lettere at rengøre end andre, og du kan derfor med fordel kigge på vaskeanvisningen inden du vælger tæppe til din hund.
Størrelse
Det er selvfølgelig vigtigt at du tager højde for din hunds størrelse, når du vælger størrelsen på dit tæppe. Store hunderacer har selvfølgelig behov for et større tæppe, hvor små hunde kan nøjes med et mindre et. Dog kan du også tænke lidt på hvordan du ønsker at bruge tæppet. Skal det kunne dække bagsæderne i din bil, eller ønsker du at kunne folde det, så det bliver tykkere, skal du gå efter et der er lidt større. Du vil også kunne finde størrelsesanvisninger på de fleste tæpper, der gør det lettere at vælge den rigtige størrelse til din hund.
Design
Skal tæppet ligge fremme kan det måske være en god idé at tænke lidt over hvilke farver og mønstre tæppet har. Du kan derfor kigge efter farver og mønstre der passer din indretning, hvis du ønsker er mere neutralt look. Du kan dog også gå den anden vej, og finde et i din eller din hunds yndlingsfarve eller med hunde møster, så det er tydeligt hvis tæppe det er.
Vaskbart
Da du nok ikke kan undgå at dit hundetæpper bliver beskidt, fyldt med hår eller kommer til at lugte lidt, kan det være en god ide at sikre at tæppet kan vaskes. Afhængig af din type af hund, og hvor aktiv den er (læs: beskidt), kan du overveje hvorvidt du skal vælge et tæppe der kan maskinvaskes fremfor vaskes i håndend. Det vigtigste er dog at det tåler at blive vasket.
Specielle egenskaber
Nogle hundetæpper har nogle unikke egenskaber, som kan komme dig og din hund tilgode. Det kan f.eks. være selvopvarmende tæpper. Disse tæpper reflektere hundens varme op på dem selv, så din hund hurtigere får varmen. Modsat disse kan du også få køle tæpper, der kan være med til at nedkøle din hund, på rigtig varme sommerdage. En anden egenskab kan være insektbeskyttelse. Disse tæpper er behandlet med et insektafvisende middel, der er uskadeligt for hunde og mennesker, men sørger for at din hund ikke bliver angrebet af flåter, lus, myg eller lopper. Hvilket kan være særligt praktisk hvis du er ude i en skov eller park.
Hundetæpper til bil
Du kan også få tæpper designet specielt til at dække bagsæderne i din bil. På den måde holder du nemt bagsædet af bilen fri for hår og skidt, som din hund ellers kan afgive. Tæppet spændes udover bagsæderne, og fastgøres omkring nakkestøtten på forsæderne, og afgrænser på den måde også hunden til den bagerste del af bilen. Foruden at beskytte dine bagesæder, sørger tæppet også for at tørre hunden, skulle den være våd, og sikre varme og komfort under køreturen.
Er du mere tilhænger af at have din hund i bagagerummet, så er der også mulighed for at få tæpper specielt hertil. Disse tæpper afdækker hele baggagerummet, så du undgår hår og skidt i rummet, men også at du ikke får kradse mærker og lignende på interiøret.
Hundetæpper til sofa
Har man en hund der fæller, er det ikke altid man ønsker sin hund oppe i møblerne, da både kan afgive lugt, men også være lidt af et rengøringsarbejde. Med et hundetæppe kan det dog være slut. Ved at ligge et tæppe udover den del af sofaen din hund kan ligge i, kan du både undgå hår og lugt i sofaen. Problemet med standard tæpper er at fugt og lugt fra hunden kan trække igennem, og derved sætte sig i sofaen eller møblerne. Ved at vælge et hundetæppe med en bedre sugeevne eller som er vandtæt, undgår du at dette sker. På den måde kan du putte med din hund alle steder, uden at det går ud over dine møbler.
Hvad er et vetbed hundetæppe?
Et vetbed hundetæppe er et tæppe, der let transportere væske og fugt væk. De bliver brugt specielt på dyrehospitaler og til hvalpe, der endnu ikke er renlige. De er både komfortable og nemme at rengøre – alt det hunde behøver, som enten ikke er renlige eller som f.eks. efter en operation stadig er lidt afkræftet.
Hej findes der hunde tæpper hvor hundehår ikke klistre sig på. Min vaskemaskine går ofte i stykker pga de hundehår. Jeg kan ikke ryste dem af de tæpper jeg har. Det er som om de er limet på
Hej Pia,
Det er vidst noget de fleste af os, kan nikke genkendende til. Hundehår kan være sÅ svære at få af – specielt hvis man ikke nærmest dagligt prøver at rengøre hundetæppet ved enten at banke tæppet eller med fnugruller. Men at finde et tæppe, der både er blødt og lækkert – og hvor hårene ikke sætter sig fast, kan føles som en umulig opgave sommetider. Det, vi har bedst erfaring med, er at finde et tæppe, der er anti-statisk. Hårene sætter sig ikke helt fast på samme måde her, som var de limet på. Der vil selvfølgelig stadig sætte sig lidt på. Udover det kan det betale sig at bruge lidt ekstra tid på en børstning eller trimning i de perioder, hvor din hund fælder ekstra meget.
De bedste hilsner
Julia fra Pet Guide