Flåter på hunde | Sådan kommer du af med dem

Hunde og flåter er en kombination, der er svær at komme udenom disse dage. Højsæsonen for flåter er fra maj til oktober, men alt efter vejret er de også at finde i marts og april. Chancen for, at du som hundeejer, allerede har haft et møde med en flåt, er ret sandsynlig og næsten uundgåelig. Det er derfor vigtigt at holde øje med flåter og flåtbid på din hund i ovenstående måneder..

Hvordan undgår du bedst muligt flåtbid?

Flåter er umulige at undgå med det danske vejr og man kan derfor lige så godt, hvert år, forberede sig på flåtsæsonen. Dog er det nemt at forebygge flåtbid, og der findes efterhånden utallige muligheder til at hjælpe dig og din hund på vej til et flåt-frit liv. 

Du kan finde halsbånd, som udskiller ultralyde eller magneter med bioenergi, som minimerer chancen for, at flåterne bider sig fast. Udover det, findes der et utal af flåt-spray til din hunds pels. Det kan være svært at finde ud af, hvad man skal vælge og hvor det skal købes, så vi vil gerne hjælpe dig på vej. Du kan også få hundetæpper der afviser insekter, heriblandt flåter, som kan være en god ide til camping og jagt.

Her kommer derfor en guide til lidt forskellige muligheder, der kan hjælpe dig til en flåt fri hund.

Er flåter på hunde skadelige?

Flåter kan være skadelige for vor kære firbenede. Skulle man støde på en flåt, kan man, ligesom med mennesker, risikere, at bidet fra flåten har overført sygdomme såsom Borrelia til din hund. Dette er dog heldigvis ikke noget, der sker hver gang. Det er derfor en god ide enten at have midlerne på sig, der kan fjerne flåten eller købe noget, der kan forebygge, at flåterne bider sig fast på din hund.

Hvad er en flåt egentlig?

En flåt bliver oftest forvekslet med med en tæge. Det er vigtigt at vide og huske på, at disse to er vidt forskellige dyr med forbindelse til hver deres art. Flåten tilhører gruppen af spindlere, som også er der, edderkoppen kommer fra. Dette ses også ved, at flåten har 8 ben modsat tægen, som kun besidder 6 ben og hører til gruppen af insekter.

Dog er den største forskel på en tæge og flåt, at flåten er skadelig for din hund og kan via dens blodsugning sommetider overføre sygdomme, som kan være farlige. Flåter er små, og kan være svære at spotte. Normalt er de omkring 2 mm., men har den suget sig mæt i blod kan den blive helt op til 1,5 cm.

Hvor skal du være opmærksom på flåter på din hund?

Skovflåten er en efterhånden almindelig flåt at finde i Danmark. De holder oftest til i fugtige og skyggefulde steder, hvor græsset er højt og fugtigt. Steder som disse i Danmark er specielt i skove, moser, enge og lignende områder. Men de er ikke kun at finde der.

Ved at sætte sig fast på andre pattedyr, som lever i skoven, såsom et rådyr eller kanin, så bliver flåten transporteret rundt og ind i f.eks. danskernes have og lige til snuden af din hund. Så man skal ikke længere langt, før flåten kan blive en gene. Så har man været ude i græs eller fugtige områder, er det værd at tjekke både dig selv og din hund for flåtbid.

Brug derfor et par minutter efter hver tur og gå pelsen igennem – specielt de klassiske steder flåten ofte sætter sig.

Hvad skal du gøre, hvis din hund bliver bidt af en flåt?

Hvis din hund bliver bidt af en flåt, er der kun én ting at gøre – den skal fjernes. Du fjerner den ved brug af f.eks. en Trix Tick Lasso til flåter og tæger eller Safecard – flåt fjerner.

Det er vigtigt, at flåten bliver fjernet så hurtigt som muligt for at mindske risikoen for overførte sygdomme. Når det så er sagt, er det ligeså vigtigt, at det bliver gjort med forsigtighed og præcision.

Dette er vigtigt, fordi bliver det gjort for hurtigt og sjusket, kan man risikere, at flåtens hoved stadig sidder fast i hunden. På den måde bliver det først og fremmest endnu sværere at få resten af flåten ud.

Samtidig øger det også chancerne for, at flåten bliver irriteret og sprøjter giftstoffer ind i din hund. Dette er ikke noget der altid sker, men chancen er der. Skulle flåten vælge, at sprøjte gift ind i hunden, kan det være farligt og efterfølgende få alvorlige konsekvenser.

Flåtbid er ikke nødvendigvis altid farlige, men de skal tages seriøst, tjekkes og holdes øje med, skulle uheldet have været ude.

Er flåtbid farlige for hunde?

Flåtbid kan være farlige, hvis flåten bærer en sygdom, som f.eks. (borrelia) og anaplasmose. Det er dog på ingen måde alle flåter, der bærer sygdomme og sommetider bliver din hund heller ikke syg fra en flåt, der bærer sygdommen. Det er kun, hvis sygdommen bliver overført – og det sker ikke altid ved bid. Dog skal det siges, bliver din hund bidt, er det vigtigt, at du får fjernet flåten så hurtigt som muligt. Det kan gøres på flere måder med nogle af ovenstående midler. Vil du gerne gøre et ekstra ihærdigt forsøg for, at din hund ikke bliver bidt af en flåt, så kan du bruge ovenstående til at forebygge flåter på din hund.

Hvad sker der, hvis jeg ikke får hele flåten ud?

Der er lidt delte meninger om, hvor vigtigt det er at få hele hovedet ud. Som udgangspunkt skal du altid gå efter at få hele flåten ud. Men sommetider går det ikke helt, som vi ønsker. Så er uheldet ude, og får du ikke hele hovedet med, så er der flere, der mener, at resten kommer ud af sig selv. Vi anbefaler dog, at du dagen efter altid holder øje med din hund og flåten. Bliver der rødt omkring, bør du tage fat i din dyrlæge. Er du stadig utryg ved, at din hund stadig har lidt af flåten sidde, så tag fat i din dyrlæge.

Sådan fjerner du en flåter på hund:

  • Brug en flåtfjerner eller pincet
  • Tag fat i flåten, så tæt på hovedet som muligt
  • Træk den ud. Træk langsomt og roligt indtil den har sluppet
  • Vigtigt: Et langt, sejt træk og ikke nogle pludselige ryk
  • Når flåten er væk, vask med desinficerende eller vand og sæbe omkring området
  • Efterfølgende kan der opstå rødme og kløe et par dage – dette er normalt
  • Får din hund feber, er træt eller andet som du synes er atypisk for din hund, så er det et opkald værd til dyrlægen.
  • Hvad sygdomme kan en flåt overføre til din hund?
  • De sygdomme som din hund kan blive påført fra en flåt i naturen, er sygdomme som:

Typer af flåter

Borrelia

  • Forstyrrelser i nervesystemet
  • Symptomer ses i de fleste tilfælde først efter 2-18 uger
  • Feber
  • Ekstrem træthed
  • Lammelser i hundens hoved
  • Ændret adfærd

Anaplasmose

  • Symptomer ses efter 7-14 dage
  • Sløvhed
  • Feber
  • Nedsat appetit
  • Stivhed, ømhed og halthed
  • I særlige tilfælde opkastning, diarre og blødninger

TBE (Tick-Borne Encephalitis)

  • Også kaldet flåtbåren hjernebetændelse
  • Kan i sjældne tilfælde ramme hunde
  • Symptomer ses i løbet af 7-10 dage
  • Nedsat bevidsthed
  • Lammelser
  • Krampeanfald


Babesiose

  • Bakterien kommer fra engflåten
  • En flåt der stadig er forholdsvis ny – fundet første gang i 2017
  • Kan lede til organsvigt ved din hund i værste tilfælde, pga. forstørret lever og milt
  • Nedsat appetit
  • Blege slimhinder
  • Gulsot
  • Misfarvet urin og afføring
  • Skal behandles hurtigt. Selv med behandling kan prognosen være usikker


OBS: Har din hund fået et flåtbid, er der ingen grund til panik. Flåtbid er ikke nødvendigvis lig med sygdomme, det er blot vigtigt, at være opmærksom på, at det kan forekomme hvis man er uheldig.

Derfor råder vi dig til, at være opmærksom på flåtbid og altid have en flåtfjerner i hjemmet, samt at forebygge flåtbid bedst muligt. Så ved du, at du færdes i områder med din hund, hvor der sandsynligvis er flåter, kan det godt betale sig, at prøve og forebygge flåtbid bedst muligt med ovenstående produkter. På denne måde slipper du for eventuelle fremtidige bekymringer, ved at være på den sikre side.
Skulle uheldet dog være ude, så vær opmærksom de næste par uger på ændret adfærd ved din hund.

Skriv et svar

Cookie-indstillinger