Beroligende til hunde nytårsaften – vi guider dig på vej!

Beroligende til hunde nytårsaften, kan sommetider være en nødvendighed. Fyrværkeri og hunde er nemlig ikke altid en god kombination sammen. Reglerne herhjemme i Danmark siger, at der må skydes af fra den 27. December til og med den 1. Januar.

Umiddelbart lyder det ikke af meget, men har du en hund, der ikke kan være i sig selv, hver gang den hører lyden af fyrværkeri – ja, så bliver det nogle lange 6 dage for din hund. Heldigvis kan der efterhånden fås en del midler, som kan hjælpe din hund til at slappe af. 

Vi anbefaler dog, at du altid forhører dig ved din dyrlæge først, inden du begynder at give din hund, noget den skal indtage. Udover det, anbefales det altid at forebygge angst med træning, fremfor at give din hund beroligende, hvis muligt. 

Hvordan forebygger du nytårsangst ved din hund?

Har du en hvalp derhjemme, eller en hund der endnu ikke har haft ubehagelig oplevelser med fyrværkeri, så er der ingen grund til at starte med beroligende til hunde nytårsaften. Der anbefaler vi, at du i stedet bruger tid på at gøre din hund tryg ved de sædvanlige fyrværkeri lyde.

Den nemmeste og første måde, at forebygge samt undgå at din hund bliver mærket for livet af de store lyde udenfor, er ved at sikre, at den ikke er selv hjemme, når det er. En god ide er også, ikke at gå en tur lige når der bliver skudt mest af. Man har oftest en ide, om det område man bor i, hvornår der er mest gang i den. Undgå gåture på disse tidspunkter.

Inden fyrværkeri perioden starten, kan du træne derhjemme med din hund. Her anbefaler Dansk Kennel Klubs råd, om at du kan træne hjemmefra ved at afspille raketlyde fra f.eks. Youtube. Det er en god øvelse at starte med, da du her et sammen med din hund,i vante omgivelser og du kan selv styre volumen på lyden. Udover det, kan til en hver tid slukke for lyden. Det giver dig altså en fordel, at du kan styre det hele, mens du sidder med din hund.

Du starter selvfølgelig med en svag lyd i baggrunden af raketter og kan så efterfølgende skrue lidt op, som træning skrider fremad. Nøgleordene for at det bliver en succes, er en positiv oplevelse samt en masse tålmodighed.

I mens der trænes med fyrværkerilyde i baggrunden, skal du for at skabe en positiv oplevelse, give din hund noget den elsker. Det kan f.eks. være dens yndlings legetøj eller et ben, som den kan ligge og tygge i. I kan også lave øvelser sammen, som hjælper til aflede hundens opmærksomhed. Denne form for træning kaldes desensibilisering.

Måden det gavner på, er ved at din hund i fremtiden, vil associere fyrværkerilydene med positive oplevelser.

Min hund er bange for fyrværkeri – hvad gør jeg?

Har din hund allerede haft en dårlig oplevelse med fyrværkeri og forbinder det med noget negativt, så er det ikke nødvendigvis for sent at lave om på dette. Men hvor nøgleordene tidligere var “positive oplevelser samt en masse tålmodighed”, så er nøgleordene nu: Endnu flere positive oplevelser og endnu mere tålmodighed!

Har din hund allerede dårlige oplevelser, er det lige så vigtigt, at du har styr på din egen adfærd og kan aflede din hunds opmærksomhed, når situationerne opstår. Denne slags træning med din hund kan sagtens tage op til 3 måneder, før I er et sted, hvor I har opnået et rimeligt resultat. Da hunde er forskellige og nogle har dybere ar end andre, så kan det tage længere tid for nogle. Denne form for træning af din hund kaldes adfærdsmodificerende træning.

Hvordan ved jeg, at min hund er bange for fyrværkeri?

Vi vil næsten vove at påstå, at er din hund rigtig bange for fyrværkeri, er du slet ikke i tvivl. Alt efter hvor slemt din hunds angst er, vil den reagere ud fra det. Nogle hunde reagerer også forskelligt, men du kender din hund bedst og vil uden tvivl med det samme, kunne mærke at noget er galt.

Er din hund stresset, er bange eller har angst pga. fyrværkeriet, vil den ofte gøre en eller flere af følgende ting:

  • Ryste
  • Gemme sig
  • Løbe væk
  • Hyle
  • Have generel uro omkring den
  • Være urenlig

Gå en lang tur om formiddagen

Ligemeget, om din hund er bange for fyrværkeri eller ej, så anbefaler vi, at du går en god lang tur med din hund om formiddagen. Få brugt en masse krudt og energi. Kør ud til jeres favorit skov eller strand og gå en lang tur med masser af nye dufte. Din hund vil elske det og det er også godt for os, med en god lang tur, inden vi skal hjem og hygge med lækker mad hele aftenen. Gør det til en vane og du vil have en hund, der sover godt det meste af dagen og som ikke hele dagen vil have behov for leg og aktivitet. Men husk dog, mens du er afsted, ikke at tage snoren af din hund. Der er stadig mange, der påbegynder fyrværkeriet tidligere og tidligere og uden vi er klar, kan der bliver fyret en kæmpe raket af eller andet.


Hvornår ved jeg, om min hund skal have beroligende nytårsaften?

Alt efter hvordan din hund reagerer og er i perioden med fyrværkeri, er der forskellige måder, som du kan hjælpe den på vej. Hvis træning ikke virker, findes der flere midler til netop stressede situationer, som kan hjælpe din hund. Der findes midler, som kan berolige din hund, uden at den skal indtage hverken piller eller andet. Men er du i tvivl om, hvorvidt din hund skal have noget beroligende nytårsaften, så kontakt din dyrlæge. Produkterne som der er blevet henvist til i denne artikel, er alle ting, der kan købes uden recept til dit kæledyr.

Gode råd til nytårsaften

Nogle gange kan selv de mest simple råd, være dem man har brug for at få genopfrisket.
Vi anbefaler derfor, at du nytårsaften altid gør følgende:

  • Husk altid at have din hund i snor. Dette gælder lige meget, hvor sikker du er på din hund og hvor meget du stoler på den. Hunde er stadig blot dyr med instinkter, og bliver den forskrækket, kan man ikke altid forudsige dens mønster.
  • Lad ikke din hund være alene hjemme. Selv når midnat nærmer sig og det er normalt at gå udenfor, for at se fyrværkeriet, anbefaler vi, at du bliver inde sammen med din hund. På den måde sikrer du, at den føler sig mest tryg.
  • Minimer lydene. Luk vinduer og døre der er åbne. Så er lyden udefra knap så høj indendøre.
  • Tænd radio eller TV. Det kan både minimere lydene udendørs, samt gøre din hund mere tryg ved vante lyde. Overdriv dog ikke lydniveauet indenfor.
  • Hjælp med lyde eller godbidder. Som skrevet om i ovenstående produkter, kan dufte og nogle også smage berolige din hund. De kan være et forsøg værd at bruge det i dagene med fyrværkeri.
  • Vigtigst af alt – så skal du være rolig. Udstråler du, inden fyrværkeriet overhovedet er gået i gang, at du er nervøs og at der snart sker noget, så mærker din hund det med det samme.
  • Petguide.dk anbefaler altid, at beroligende midler skal være sidste løsning, hvis intet af ovenstående råd virker. Vi vil også understrege, at vi anbefaler, at du snakker med din dyrlæge, hvis din hund er meget bange og har decideret angst for fyrværkeri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger