Ugens Kæledyr – Mila (Uge 49)

Navnet dig: Natasja
Navn på dit kæledyr: Mila
Kælenavn: Tøsen, skat, Kaniballen, Mila
Alder : Fra d. 2/6 2020
Køn: Tæve
Race: Staffordshire bull terrier

Hvornår fik I hende?
Vi fik hende hjem, da hun var lige knap 8 uger. Helt præcist så 7 uger og 5 dage, som er d. 27 juni 2020.

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Der er ikke som sådan en speciel betydning til hendes navn, vi synes bare, at navnet passede så godt på hende, at vi valgte, at det lige præcis var det, hun skulle hedde, da hun lignede en, som skulle hedde Mila.

Var der en speciel grund til, at det blev netop hende?
Historien bag, at det lige netop blev hende, vi valgte, var, at der var 2 tæver tilbage, da vi var ude og se dem. Hun var den, som var henne hos os og var den mest snaksaglige. Så der vidste vi, at det var vores lille Mila.

Hvad slags temperament har hun?
Temperamentet hos dem er, at de er meget selvstændige. Hun er også meget rolig og efter noget tid, når hun har sagt hej til de gæster, vi får på besøg.

Hvad elsker hun?
Hun elsker at putte og sove på sofaen, komme med ud på tur og gåture og bare komme ud og løbe i det fri. Hun elsker også at være med til at stå i køkkenet og lave mad. Hun elsker også at give en masse kærlighed til andre folk.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Hendes yndlingsmad er alt mad. Hun elsker alt slags mad og hun er bestemt ikke kræsen! Hvis det stod til hende, skulle hun have alt slags mad. Hun står klar med det samme, hvis der skulle ryge noget mad ned på gulv.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Det kan både være, når vi ligger på sofaen, eller når vi er ude og gå en tur.

Hvad er hendes bedste sider?
Hendes bedste sider er hun er så omsorgsfuld, fyldt med kærlighed og bare er der for en.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Hendes yndlings steder er faktisk meget bredt. Hun elsker at komme alle steder hen. Vi er meget ude ved skovområder, da der er lidt mere frit løb.

Kan hun nogle tricks?
Hun kan rigtig mange tricks, da vi har gået til hvalpe træning og ung hund træning. Hun er glad for at lære nye ting og så er hun meget lærenem.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hendes uvaner kan jeg ikke lige komme i tanke.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Der er simpelthen så mange. Hun beriger vores liv hver eneste dag.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Hun har haft en svaghed for grydelapper, så dem har hun stjålet, mens hun var været alene hjemme og flænset dem i stykker.

Hvem er hendes bedste ven?
Hun har nogle stykker, vi ses fast med.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Hun betyder alverdens for os. Hun er min verden. Hun er det rene terapi for mig og har en positiv indvirkning for mig.

Skriv et svar

Cookie-indstillinger