Navn på dig: Helle
Navn på dit kæledyr: Bosch
Kælenavn: Bosse og Boschmann
Alder: 7 år, han er født d. 20 September, 2014
Køn: Han
Race: Blanding af Berner Sennen, Labrador, Kleiner Münsterländer og Hannoveransk Schweisshund
Hvornår fik I ham? Vi fik ham i 2014
Er der en speciel betydning bag hans navn?
Min mand var på på dette tidspunkt meget fan af værktøjet “Bosch”, så han valgte at dette skulle hvalpen også hedde 🙂
Er der en historie bag, hvorfor I fik ham, hvis ja fortæl?
Min far ejede Bosch’s mor og jeg ejede faren. Dette kuld var ikke planlagt! Men under en ferie blev min og min fars hund passet sammen og pludselig kom tæven i løbetid. Dette resulterede så i 5 hvalpe. Jeg overtalte min mand til at vi skulle have en af hvalpene, og hans eneste kommentar var bare, at det skulle være en brun hanhund, som så skulle hedde Bosch 🙂 Heldigt for mig, så kom der to brune hvalpe og den ene var en hanhund 🙂
Hvad slags temperament har han?
Bosch er meget mild og rolig. Han er uden tvivl mest Berner Sennen. Han er en hyggetrold, som elsker opmærksomhed.
Hvad elsker han?
Han elsker mad! og så elsker han at blive nusset. Han er også rigtig glad for at komme ud og lege med sin gode hundeven Molly.
Hvad er hans yndlingsmad?
Acana Large Breed, og alt jeg kommer i madskålen af frugt og grønt.
Hvad er hans bedste sider?
Det er helt sikkert det, at han er så rolig. Han er perfekt med børn, og dette betyder så meget, når vores familie kommer på besøg. Børnene putter med ham og giver ham kys og kram <3
Hvad laver I, når i hygger allermest?
Vi hygger allermest, når vi putter på sofaen med nus og tv i baggrunden.
Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Vi elsker at gå ture i skoven eller i åbent landskab. Efter vi mistede vores gamle hund (Bosch’s far), Så blev Bosch desværre meget stresset anlagt, når vi skulle ud af huset. De eneste steder, hvor han har det godt, er ude hos mine forældre, hvor han er født, eller også er det på en dejlig tur i skoven, eller rundt i det åbne landskab.
Kan han nogle tricks?
Bosch kan ikke de helt vilde tricks. Han kan give pote og så den anden pote. Ellers er det bare sit og dæk 😀
Har dit kæledyr nogle uvaner?
Når han drikker vand, er det altid over det hele, og han er altid meget interesseret i det mad, som står på bordet. Desværre er han rigtig god til at komme til skade – hvilket er mega irriterende!
Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Bosch er rigtig glad for bamser! Så alt hvad der bare ligner et plysdyr, ja det stjæler han.. Så vi har nu oplevet, at han har stjålet handsker og sokker fra vores gæsters tasker. Jeg oplevede også en dag, at jeg havde fået nogle hjemmesko med minions og lige pludselig kom han gående med den ene af dem 😀 Hvis vi har børn på besøg, som har deres egen bamse med, så skal vi også lige forklare ham, at det altså ikke er hans 🙂
Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Mit yndlingsminde med Bosch er helt klart fra den dag, han blev født. Da han kom ud og jeg så, at han var brun, så krydsede jeg fingre for, at han nu også var en hanhund. Da der så blev sagt, “Det er en han”, sagde jeg hurtigt “Det er Bosch!” Han var så lille og nuttede og jeg sad bare og kiggede på ham i flere timer.
Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Det må helt klart være de gange, hvor han har stjålet mad fra bordet i køkkenet!
Hvem er hans bedste ven?
Bosch’s bedste veninde er Molly. Hun er mine forældres Berner Sennen. De nyder hinandens selskab og så er de vist lidt kærester 😉
Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Bosch betyder rigtig meget for mig! Han minder så utrolig meget om sine forældre, hvilket bare er helt fantastisk. Han er noget af det bedste jeg ved. Herhjemme er hundene vores børn, og vi vil gøre alt for dem. Bosch kan ikke lide at være alene, derfor har vi en hund mere. Han kan hellere ikke lide torden eller fyrværkeri, så derfor gør vi alt for at være hjemme når dette finder sted, dog svært når vi er på arbejde. Men de sidste 6 år, har jeg holdt nytår så langt væk fra fyrværkeri som muligt, da han virkelig stresser over det og vi har endnu ikke fundet et middel som har hjulpet imod hans angst.
Men alt i alt, så er han den dejligste og mest kærligste hund der findes! og jeg håber han har mange år endnu.
Tak fordi i læste med <3