Kan man børste en kat?
Ja, du kan sagtens børste din kat. For nogle katte er det sågar en nødvendighed, for at de holder deres pels sundest. Så alt efter race og pelstype vil der være et behov, som bør opfyldes, for at du får en glad kat. Selvom at man ofte hører om børster til hunde og måske ikke så meget om kattebørste, så er det altså en ting – og en væsentligt ting. For selvom at katte er gode til at rengøre sig selv – her i blandt også deres pels, så er det ikke altid, at de kan nå f.eks. deres ryg. Så har din kat en pels, der har brug for pasning, så få fat i kattebørste. Nogle har brug for en tur med børsten en gang imellem og andre har brug for det et par gange ugentligt.
Men selv hvis din kat ikke har brug for at blive børstet ofte, så gør det alligevel ofte i starten og efterfølgende hold det ved lige. På den måde vænner du nemlig din kat til at blive børstet og det vil gøre det meget nemmere, når børsten engang imellem så endelig skal frem.
Det er oftest de korthårede racer, der ikke behøver børstning mere end engang imellem. Men vi synes alligevel, du skal gøre det ofte i starten, så din kan bliver vænnet til det.
Langhåret racer har oftest en del mere underuld, som gør, at de sommetider kan have brug for lidt ekstra hjælp til udredning af pelsen. Gør det derfor ofte og brug mindre tid ad gangen på det. Lader du det komme helt derud, hvor der er meget filt og knuder i pelsen, så kommer det til at tage lang tid at rede ud og din kat vil helt sikkert være knap så tilfreds med situationen – og ingen af jer vil få en god oplevelse ud af det.
Hvorfor skal man bruge en kattebørste?
Vi var kort inde på det i tidligere afsnit, men grunden til at bruge en kattebørste er for at sikre en sund pels på din kat. Selvom at vi ofte ser katte slikke deres pelse og rengøre dem på den måde, så er det ikke altid noget. Har du en kat med meget pels, så er der en del at komme igennem og det får din kat ikke altid gjort helt perfekt. Så derfor er der brug for din kattebørste, så din kat kan blive hjulpet på vej til en velfriseret pels – uden filt og knuder. Nogle gange, hvis din kat lærer at elske det, så kan det blive en god måde for kat og ejer at have lidt kvalitetstid.
Hvordan vælger jeg den rette kattebørste?
At vælge den rette kattebørste kommer helt og aldeles an på, hvad slags pels din kat har og dermed hvilket behov der er. Men men men, det er faktisk ret så nemt at vælge den rette kattebørste. De fleste kattebørste er opdelt efter, om det er til kort- eller langhåret og stor eller lille kat. Så på den måde skal du blot vide, hvad type pels din kat har og så er det ret ligetil.
Kan man børste en kat for meget?
Det er klart, at hvis du børster din kat flere timer dagligt – hver eneste dag, så kan det godt være, du skal bruge lidt ned for behovet. Hvis du holder det til et par gange om ugen eller en gang dagligt, hvis behovet er der, så er det helt fint. Men har din kat hverken filtret pels, fælder eller andet, der oftest tyder på, at det er tid til en tur med børsten, så spring det over og lad din kat gøre sit.
Kan man klippe en kat?
Man klipper ikke en kat, som man gør med hunde. Så svaret til det er nej, det kan man ikke. Det bedste er at bruge en kattebørste – også når din kat har filtret pels og knuder. Vil du klippe filtknuder af din kat med en saks, skal du være meget opmærksom og påpasselig. Kattens hud er nemlig sådan, at løfter du i pelsen, så følger huden med. Den er altså ret elastisk. Så det er vigtigt at vide, at du ikke bare kan trække pelsknuden ud og så er den fri fra huden – for det følger med. Så skal du være ekstra forsigtig! Men der findes heldigvis specielle redskaber til netop den slags, så I undgår skader. Det er en filterkniv, og den kan hjælpe dig med at fjerne filtknuder på din kat.
Hvorfor klumper kattens pels?
Kattens pels klumper, når den ikke får den rengjort nok. Det er ligesom, hvis du stoppede med at redde dit hår og fortsat gjorde alt på en dag, som du normalt ville. Så ville dit hår med garanti også blive filtret og fyldt med knuder efter et par dage. Det samme gør sig gældende for en kat. Bliver pelsen ikke passet og plejet, så går der ikke længe, før den er fyldt med knuder.
Specielt ældre katte kan have svært ved at passe deres pels og det er oftest ved ryggen, at dette problem opstår. Men som sagt, hvis du hjælper din kat med at holde pelsen smuk og redt, så vil det aldrig blive et problem med for mange klumper i din kats pels.