Fylder mit kæledyr for meget?

Der er måske nogle der har fået fornemmelsen af, at kæledyret om end det er en hund, kat eller noget helt tredje, får lov at fylde for meget – og somme tider får mere opmærksomhed end hvad samleveren gør. 

Oftest er det bare en fornemmelse og ikke noget der ligger mere i, men det er alligevel et ret interessant emne at tage fat om, for det er klart at denne usikkerhed kan skabe en konflikt – så husk den samme forkælelse og opmærksomhed til din samlever, for at pleje det sunde og nære forhold. Det er ikke altid nok blot at komme op med en gaveide til ham, eller hende for den sags skyld – der skal mere til. 

Vi giver i dette indlæg nogle ting som du bør være opmærksom på, for at gribe ind inden konflikten kan opstå.  

1. Trækker din samlever sig 

Tro det eller lad være, men jalousi kan faktisk godt opstå mellem et kæledyr og en samlever. Nogle gange kan det endda være begge veje. Men oplever du eksempelvis at din samlever trækker sig, når kæledyret er i nærheden af jer, eller direkte siger at det fylder for meget, er det vigtigt at tage hånd om det. 

Den bedste måde at gøre det på, er at italesætte det, men på en god måde, sådan det ikke misforstås. Får det lov at bygge sig op, er det ligesom alle mulige andre ting, dumme og større skænderier kan opstå. 

2. Involver din samlever 

Det kan også være at din samlever mangler at blive involveret i kæledyret. Måske er det dit projekt og vedkommende kan hurtigt føle sig overflødig. Det kan være små ting, som hvis I eksempelvis deltager i hundetræning, så involver din samlever i det, hvis vedkommende har lyst – det giver nemlig en bedre forståelse for det bånd som der er mellem kæledyret og dig. 

3. Skab nogle fælles retningslinjer 

Husk på at det er et fælles hjem I har og nogle typer har ikke den samme begejstring for kæledyr, som du måske har. Sæt derfor nogle fælles retningslinjer og lyt også til de inputs som din samlever kommer med. Accepteres der eksempelvis ingen kæledyr i sofaen, sengen eller møbler generelt, er det afgørende du tager dette seriøst, da der igen kan opstå en konflikt, der hverken gavner et forhold, eller dit gode forhold til det kæledyr I har sammen. 

Ovenstående 3 tips kan virke basale, men der er ikke mange der tager det seriøst. Somme tider kan det udvikle sig til et større problem end det rent faktisk er, men er man lyttende og forstående overfor hinanden er det langt nemmere at skabe det gode parforhold – og ikke mindst den gode relation til et kæledyr for alle parter involveret. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger