Ugens Kæledyr er Ronja 💚 Læs med, når Ronjas ejer, Tina, blandt andet fortæller, hvad der gjorde, at de fik Ronja – og hvorfor hun fik nyt navn 🤭 Læs meget mere om hende i denne artikel.
Navn på dig: Mit navn er Tina
Navn på dit kæledyr: Ronja
Kælenavn: Mest bare Ronja- og engang imellem 🐭 Ronjamusen
Alder: Ronja er 1 1/2 år gammel, og bliver 2 år 16 juni.
Køn: Ronja er en hunhund
Race: Cockapoo – en blanding af en cockerspaniel og en puddel
Hvornår fik du hende? Hun flyttede ind hos os i januar.
Ronjas Favoritter
Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Det er lidt skørt, fordi vores tidligere hund også hed Ronja. Og da Ronja flyttede ind hos os, hed hun faktisk Sommer. Men vi kunne simpelthen ikke finde ud af at kalde hende Sommer, og kom hele tiden til at sige Ronja – så nu hedder hun så bare det.
Er der en historie bag, hvorfor du fik hende, hvis ja, fortæl gerne:
Vi skulle egentlig ikke ha’ hund mere efter at vores gamle hund på 12 år pludselig døde (en bearded collie) men jeg havde set Vaffelvovsen i fjernsynet, og blev så forelsket i racen ( som jo vist slet ikke er nogen race, men en blandingshund). Og pludselig var hun der så bare.
Hvad slags temperament har hun?
Hun er meget kærlig og altid glad. Vi kan godt mærke, at der er noget jagthunde-gen i hende fra cockeren. Og så er hun meget lærenem – det skulle vist være fra puddelhunden.
Hvad elsker hun?
Ronja elsker sine mennesker, og vil gerne være tæt på os hele tiden. Hun venter uden for badeværelsesdøren på trappen, og ellers hvor vi end er. Hun vil også helst, at vi er hjemme begge to, og venter i vindueskarmen, hvis en af os ikke er hjemme.
Hvad er hendes yndlingsmad?
Hun er ikke kræsen og vil gerne have menneskemad, og så kan hun godt lide mandler.
Hvad er hendes bedste sider?
Hun har mange gode sider, altid glad, og med på fjollerier, hun er en meget hengiven hund, og er en rigtig kælegris. Hun kan “gå” fra vild speed og leg til at falde helt til ro på 2 sekunder.
Hvad laver I når I hygger allermest?
I sommerhuset og hjemme i vores store gamle have, hvor Ronja har det helt store overblik over alle, som går forbi, hun er også på evig jagt efter havens fugle, og har engang fanget en solsort.
Hvad er jeres yndlings sted at gå tur?
Vi bor tæt på skov og strand, og så bor vi i et område med mange muligheder for ture i parker og stisystemer. Så vi går mange gode ture.
Kan hun nogle tricks?
Gi pote og highfive er nok det eneste.
Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hun gør af andre hunde vi møder, og af dem som går forbi vores hus.
Fortæl en sjov historie om dit kæledyr?
Hun laver mange sjove ting, og vi synes hun er en klog lille hund, som forstår meget.
Hvad er dit yndlingsminde om dit kæledyr?
Nu har vi ikke haft hende så længe jo, men vi er allerede meget forelskede i hendes gode og kærlige sind.
Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
At tisse på det hvide gulvtæppe i sommerhuset, som det første, da vi kom derud. Hun stjæler vores strømper og sko, og har gemt dem ude i haven.
Skal dit kæledyr være Ugens Kæledyr?
Skal dit kæledyr blive Ugens Kæledyr, så er der flere måder, hvorpå du kan du deltage. Du kan enten hoppe ind på vores Instagram (IG: petguide.dk) poste et billede på din story af dit kæledyr, tagge os og dele det. Så er du helt automatisk med for ugen.
Bliver du ikke valgt, er du velkommen til at prøve igen ugen efter. Har du ikke sociale medier, kan du sende os en mail på: [email protected] med et billede af dit kæledyr og navnet på den – og du er nu med i udvælgelsen. Den heldige får besked fredag formiddag, og får så sin egen artikel fredag i ugen efter. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail.