Ugens Kæledyr – Riga (Uge 47)

Hver uge på Petguide.dk finder vi ugens kæledyr. Synes du, at dit kæledyr skal have en chance for at blive vist frem, så send os gerne en besked på enten vores Instagram eller Facebook.

Navn på dig: Patrick
Navn på dit kæledyr:  Riga
Alder: 04.07.2019 – 16 måneder ca
Køn: Tæve
Race: Staffordshire bull terrier
Hvornår fik i hende?  31 08.2019
Er der en speciel betydning bag han/hendes navn?
Min tidligere hund hed Saya, og navne med 2 stavelser og som slutter på A, er bare gode at bruge til indkald. Så efter en omgang brainstorm, faldt valget på Riga.

Er der en historie bag hvorfor du hende, hvis ja fortæl?
Min gamle hund, Saya, var næsten 12 år, da jeg fik Riga. Så planen var at få en glidende overgang med Riga, inden den gamle ikke skulle være her mere. Det gik rigtig godt, og de nød virkelig hinandens selskab.


Var der en speciel grund til, at det blev netop hende?
Jeg fortalte opdrætterne, at jeg var interesseret i en tæve og gerne en rolig en af slagsen.
De var super hjælpsomme og vi blev enige om Riga, da hun var den roligste i kuldet.

Hvad slags temperament har hun?
Riga er glad, meget glad. Og meget easygoing, stille og rolig.

Hvad elsker hun?
Lange gåture, helst i skov eller på strand, hvor man kan løbe frit. Og selvfølgelig sin allerbedste ven, Ralph, der er en tibetansk spaniel.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Hun er helt tosset med kylling, i alle afskygninger!

Hvad er hendes bedste sider?
Hun er super god til børn! Både de helt små, men også børn på 7-8 års alderen.

Hvad laver i, når i hygger allermest?
Så går vi enten en god lang tur uden line eller slapper af på sofaen.

 

.Riga har engang været en tur i vasketøjskurven og fundet sig et par lækre strømper, som (…) blev splittet i atomer. Så nu er der kommet låg på vasketøjskurven.

Hvor er jeres yndlings sted at gå tur?
Vi har en fast morgenrute på 5 km, hvor der både er skov, strand, landeveje, villaveje og et stort lyskryds med masser af trafik. Perfekt tur til miljøtræning. Den er jeg sikker på at vi begge nyder.

Kan han/hun nogle tricks?
Ja da! Hun kan sit, dæk, stå, show(til når vi er på udstilling), pote, High 5, på plads, bliv, Ja/Nej, op/ned (hoppe op/ned på ting), Rundt(løber rundt om mig), zig zag (mellem benene).

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hun vil meget gerne op i sengen om natten, og så trækker hun lidt for meget i linen, de første 10 min, når vi går ture.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Da Riga var mindre, gemte hun sig tit under sofaen. Når så Saya kom forbi, ville Riga gø efter hende, så Saya blev forskrækket.

Hvad er dit yndlings minde med dit kæledyr?
Helt klart første dag hun kom hjem. Vi kørte i 3 timer for at komme hjem, helt uden problemer. Da vi kom hjem fandt hun sig tilrette og blev hurtigt accepteret af Saya.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Riga har engang været en tur i vasketøjskurven og fundet sig et par lækre strømper, som kom med ind i kurven og blev splittet i atomer. Så nu er der kommet låg på vasketøjskurven.

Hvem er hendes bedste ven?
Jamen, det er da Ralph. En tibetansk spaniel, der bor 2 min væk fra os. Bedstemor er dog på en tæt 2. plads.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Riga betyder meget for mig. Hun skaber masser af glæde og grin omkring sig, med sit legesyge væsen. Hun har gjort, at jeg er meget mere engageret i hundesport end før og har været med til at give mig et stort netværk med andre hunde interesserede.

Skriv et svar

Cookie-indstillinger