Ugens Kæledyr – Mango (Uge 4)

Navn på dig: Laura Kirstine
Navn på dit kæledyr: Mango
Kælenavn: Mangoen & Spongo
Alder: Hun er knap 8 måneder – fra d. 5/6 2022
Køn: Tæve
Race: Formel 1 Labrador
Hvornår fik I hende? Hun blev hentet d. 10. august 2022, da hun var 9 uger.

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Der er på sin vis ikke en betydning bag hendes navn. Alle hunde i husstanden har haft lidt anderledes navne, som ikke findes hos så mange andre hunde. Jeg synes, navnet er så fint og passer perfekt til en lys hund, nu hvor vores hunde får navne, der er kommer fra det ‘spiselige hjørne’.

Er der en historie bag, hvorfor I fik hende, hvis ja fortæl?
Efter at have taget afsked med vores tidligere sorte labrador, ledte vi efter en gul labrador. Efter nogle besøg hos flere opdrættere uden held, besøgte vi spontant en opdrætter i den anden ende af landet, som havde én gul tæve tilbage, og vi var solgt med det samme!

Hvad slags temperament har hun?
Hun er frygtløs uden lige – en lille fræk hvalp, som er nysgerrig på alt. Hun er meget opmærksom, lærenem og legesyg. Hun er meget velafbalanceret med et roligt gemyt og hygger sig altid sammen med andre.

Hvad elsker hun?
Mango ELSKER at finde pinde, helst de helt store. Hun elsker at undersøge og snuse rundt i skoven, men kommer aldrig hjem uden en ny pind. Efter en lang, beskidt tur i skoven er hun vild med at komme i bad – faktisk løber hun selv ud i badet for at blive vasket. Jeg mistænker hende for, at det er “tørreritualet” efterfølgende, som hun synes er hyggeligt – jo mere nus, jo bedre.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Som den labrador hun er, elsker hun egentlig bare alt mad og snacks, som hun er blevet introduceret for. Hun får tørkost og er ikke kræsen, men hendes yndlingssnacks er et godt griseøre. Ellers nyder hun at snacke gulerødder.

Hvad er hendes bedste sider?
Mango er en meget glad hund, som er utrolig lærenem og opmærksom på hendes omgivelser. Hun er mild, kælen og charmerende. Hun elsker alle mennesker, og forstår ikke altid, at nogle mennesker ikke er lige så betaget af hende som hendes ejere.

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Hun er en rigtig hyggefis, så hvis ikke i er ude i naturen, så nyder vi at ligger under dynen, helst mens vi ser noget med hunde i fjernsynet.

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Helt klart en hundeskov, hvor der er adgang til vand – hun elsker at gå langs vandet.

Kan hun nogle tricks?
Trods hun er lærenem, kan hun ikke nogle sjove tricks. Hun kan de basale tricks som sit, dæk, bliv, give pote og gå på plads. Det næste må være, at hun lærer at kramme.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Da Mango kun er 7 måneder, kan hendes jagtadfærd ikke altid modstå de friske rådyrspor i skoven. Ellers har hun ingen uvaner.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Hun er ret vild med at kære i bil. Hovedsageligt har hun plads i i bagagerummet, men af og til har hun siddet på forsædet, hvilket hun elsker – måske er det sædevarmen, som hun er vild med. Hun har flere gange ikke ville med ind i huset, så her skal der altså lokkes med nogle gode snacks.

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Det er svært at finde ét minde, da jeg synes, den her tid er så speciel. Hun udvikler sig så hurtigt. Men den dag hun kom hjem, var helt speciel samt tiden efter.

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Hun er en gang stukket af i skoven og kunne ikke finde tilbage, men hun mødte et andet menneske ved en bil, hvor hun blev så glad for, at der var et menneske, som ville hjælpe hende, at hun hoppede direkte ind i bilen i det sekund, den fremmede dame åbnede hendes bil.

Ellers er hun en lille tyv, så snart der ligger noget på gulvet, som ikke er hendes legetøj.

Hvem er hendes bedste ven?
Udover hendes “far”, så er Alba fra hundetræning hendes bedste legekammerart. Alba er en Golden Retriver på samme alder som Mango.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Mango betyder så meget. Hun er uden tvivl familiens omdrejningspunkt. Hun bidrager med glæde i hverdagen, og på grund af hende kommer vi mere ud i naturen, hvilket vi alle sætter pris på. Hendes ubetinget kærlighed er en gave og helt klart vores bedste ven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger