Ugens Kæledyr

Ugens Kæledyr – Bailey (Uge 14)

Navn på jer: Mads & Emily
Navn på dit kæledyr: Bailey
Kælenavn: Nulle, Lille B, Bøf, Beefy, Bøllemis, Smukke, Dullemulle
Alder: 24 uger (5,5 måneder). Født 17.10.2022🇩🇰
Køn: Tæve
Race: Miniature American Shepherd
Hvornår fik du hende? Vi fik hende hjem d. 11.12.2022

Er der en speciel betydning bag hendes navn?
Nej, egentligt ikke. Vi ville helst have haft en hanhund, som skulle have heddet Bentley, så da det blev en tæve, mindede navnet Bailey mest om, og så synes vi også bare, at det er mega sødt og passer perfekt til hende.

Er der en historie bag, hvorfor I fik hende, hvis ja fortæl?
Vi har, siden vi flyttede sammen i sommeren 2021, snakket om, at vi gerne ville have en hund. Vi blev enige om at vente 1 års tid, men tog ret hurtigt kontakt til en avler, så vi var på en venteliste. 2 måneder efter vi flyttede i ny lejlighed, sommeren 2022, skrev avler og spurgte, om vi var klar på en julehvalp, for hun skulle have have hvalpe til oktober. Det var vi selfølgelig klar på!

Var der en speciel grund til, at det blev netop hende?
Vi måtte ikke selv vælge mellem hvalpene, så det var egentligt avleren, der udvalgte hende til os. Jeg glemmer dog aldrig anden gang, vi var ude og besøge dem. Jeg sad og nussede med en af de andre hvalpe og pludselig siger Mads: “Der er også en anden, der gerne vil snakke med dig”.

Der står lille Bailey på mit lår og kigger på mig med sine isblå øjne og logrende hale. Der smeltede mit hjerte for hende. Avler fortalte også, at hun var den hvalp, der søgte os mest og hun er helt klart det helt perfekte match.

Hvad slags temperament har hun?
Bailey er en meget glad og imødekommende hund. Hun har et utroligt roligt sind, som vi virkelig elsker og så er hun kærlig og elsker at være tæt på sine mennesker.

Hvad elsker hun?
Hun elsker sin familie og sin storesøster, Dior, som er en lille dværgkanin. Hun elsker at kaste bold, et godt tyggeben og at ligge på ryggen.

Hvad er hendes yndlingsmad?
Bailey elsker aaaalt, der kan spises, men kogt kylling er helt klart et kæmpe hit.

Hvad er hendes bedste sider?
Hun er virkelig en rolig og kærlig hund. Hun forventer ikke noget af os, når vi er der hjemme og så er hun altid glad og klar på at træne, hvilket er virkelig dejligt.

Hvad laver I, når I hygger allermest?:
Vi ligger og putter i sengen eller går en tur på stranden, når vejret er godt. Vi hygger os altid med at kaste pinde i vandet eller grave i sandet.

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Vi elsker at gå tur i Riis skov eller ved Bellevue strand, som er et helt fantastisk sted at gå. Vi er så heldige at have en masse fede natursteder tæt på.

Kan hun nogle tricks?
Hun kan de basale ting som: sit, dæk, pote, dut og rul rundt. De lidt sjovere tricks er slalom, dreje rundt, plads, safe, kurv og bagpoter.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Hun bliver så glad, når vi kommer hjem, at hun tisser på gulvet…

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Jeg (Emily) var ude og gå en aftentur med Bailey. Længere nede af stien ligger en rød spand, som Bailey synes er meget farlig. Jeg vælger derfor at tage den op, så jeg kan vise hende, at den ikke er farlig. 1 2 3, så var Bailey ude af sin sele og 5 meter længere henne.

Jeg kalder og kalder og hun synes selfølgelig bare, at det er sjovt, at jeg jagter hende. Jeg har selfølgelig glemt at tage mine briller på, så jeg er totalt blind i mørket. Jeg løber og råber hendes navn i total panik… pludselig råber en dame “Hun er her” og kommer gående med hende i armene. Kæmpe lettelse😰🤣

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Næsten alle minder med Bailey er ynglingsminder, men et af de bedste er helt klart, den dag vi hentede hende hjem. Lykken, der bare strømmede gennem en. Bedste følelse endelig at få hende hjem🤍

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Det var nok, da hun var alene hjemme og fik væltet vores overvågningskamera ned og bed ledningen over. Mega irriterende, men der kom en sjov video ud af det🤣

Hvem er hendes bedste ven?
Baileys bedste ven hedder Bertram. Han er en dansk-svensk gårdhund, som bor i samme opgang som os. Han er kun et par uger yngre, så de har fulgt hinanden, siden de var helt små. De får sig en masse tonse ture ude i gården.

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Bailey betyder alt for os! Som vi begge siger: “Det er det bedste, jeg nogensinde har brugt mine penge på”. Hun gør ens hverdag så meget sjovere, lettere og gladere. Vi kommer meget mere ud i naturen og vi elsker hende over alt på jorden❤️

Baileys Favoritter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger