Månedens Kæledyr – Cuba (Marts)

Navn på dig: Maria
Navn på dit kæledyr: Cuba
Kælenavn: Basse, Bubu, Cubsi, Cubbe
Alder: 2 år og 7 måneder. Cuba er født den 27.juli 2021
Køn: Hanhund
Race: Bichon Havanais
Hvornår fik du ham? Den 24. september 2021


Cubas Favoritter

Beige
259,00 kr.329,00 kr.
Orange Sun
Sort
Hunting Green
Mocca
319,00 kr.

Hvorfor valgte du netop denne race?
Vi bor på indre Frederiksberg i lejlighed. Racen er charmerende, børnevenlig og intelligent. Så er det praktisk, når man bor i byen i lejlighed med en lille hund, som ikke kræver meget motion.

Beskriv dit første møde med din hund
Vi købte Cuba hos en privat sælger på Ærø. Efter en længere telefonsamtale, vurderede sælger, at Cuba var et godt match til os. Vi fik dagligt tilsendt fotos og små videoer af Cuba og vi var vilde med ham! Da vi var på besøg hos sælger, var der i alt 3 hvalpe, som endnu ikke var blevet solgt.

Vi var ikke i tvivl om, det var Cuba, som skulle bo hos os. Han var sød, tillidsfuld, smuk og med masser af gå på mod. En ægte krammebamse og stærk lille tot, på trods af han var den mindste og sidst fødte, af i alt 7 hvalpe. En rigtig lillebror:-)

Hvad kendetegner bedst din hund?
Cuba er altid glad og samtidig en kærlig og sød hund. Han har et fantastisk sind, er intelligent og meget lærenem. Han er glad for vores børnebørn, som han elsker at lege og boltre sig med. Han er nysgerrig og meget opmærksom på, hvad der sker omkring ham. Han sidder ofte i vindueskarmen og følger med i, hvad der sker på gaden.

Der bor mange hunde i vores kvarter. Størstedelen af hundene kender hinanden og leger også sammen. Cuba har helt styr på, hvilke hunde, der er hans favoritter og reagerer med “glædeshyl”, når han observerer sine hundevenner nede på gaden.

Hvad er hans yndlingsmad?
Cuba er generelt madglad og er ikke særlig kræsen. Men som hunde er flest, er han selvfølgelig storfavorit af kød!

Hvad er hans bedste sider?
Cuba er en klog hund som, med sit charmerende og glade sind, altid er med på leg og sjov. Han kan spæne rundt igennem alle stuerne, op i møblerne for dernæst at lægge sig fladt ned og se helt uskyldig ud med sine umodstålige hundeøjne. Eller når han kigger på en med sit særlige blik og inddirekte siger: “Læg din mobil”. “Jeg trænger til opmærksomhed”

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Leger med hans legetøj, træner tricks eller slapper af på sofaen. Han elsker at blive masseret og ligge helt tæt op af en. Han er en velcrohund, en tro følgesvend. Cuba vil helst være i nærheden af os størstedelen af tiden, hvilket også kendetegner racen.

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
Vi bor tæt på Søndermarken, hvor der er en super god hundelegeplads, som er et absolut hit.

Kan han nogle tricks?
Masser: B.la. Sit, dæk, vente, highfive, trille, spille død, trykke på klokken og lukke køkkenskuffen. Han er meget lærenem og ved altid, hvornår der følger godbidder med:-)

Hvordan/hvad træner I?
Vi har gået til lydighedstræning med ham, men ikke længere. Cuba får sine mentale og sociale behov opfyldt ved, at vi stimulerer ham dagligt med leg og tricks samt på gåture, hvor Cuba møder de andre hunde i vores kvarter.

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr, der fik dig til at grine helt vildt
Flere! Men særligt når Cuba på eget initiativ enten kommer med en af vores sko i munden og signalerer “Vi skal gå tur NU!

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Der er mange, men dagen da vi hentede Cuba på Ærø og han flyttede ind hos os, huskes som noget ganske særligt.

Hvordan ser drømmedagen ud for dit kæledyr, hvis den selv kunne bestemme
Lege med sine hundevenner, gå tur, lave tricks, ligge på sofaen og blive masseret, at spise kød og godbidder ad libitum

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Vi fik Cuba, efter vores børn var flyttet hjemmefra. Vi har tidligere haft hund for år tilbage og savnede at få hund igen. Især nu hvor vi har mere tid til at have en hund igen. Cuba beriger vores hverdag med sit glade og dejlige sind.

Han er uden tvivl vores bedste ven og bodygard. Han fylder os med kærlighed og glæde og vi kan slet ikke forestille os at være foruden ham. Hele familien er glade for ham og han er altid savnet hvis han f.eks. er blevet passet. Og ej at forglemme at det jo altid skønt at blive budt velkommen hjem:-)


Skal dit kæledyr være Månedens Kæledyr?

Vil du gerne vinde et gavekort på 500 kr til Pet Guide og skal dit kæledyr samtidig blive Månedens Kæledyr? Så er der flere måder, hvorpå du kan du deltage. Du kan enten hoppe ind på vores Instagram (IG: petguide.dk) poste et billede på din story af dit kæledyr, tagge os og dele det. Så er du helt automatisk med.

Bliver du ikke valgt, er du velkommen til at prøve igen måneden efter. Har du ikke sociale medier, kan du sende os en mail på: [email protected] med et billede af dit kæledyr og navnet på den – og du er nu med i udvælgelsen. Den heldige får direkte besked, og får så sin egen artikel måneden efter. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at sende os en mail.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger