Ugens Kæledyr – Ole Herman (Uge 36)

Navn på dig: Pernille og Martin
Navn på dit kæledyr: Ole Herman
Kælenavn: Olé, Ålééééé, Olebole, lillelort
Alder: 11 md. d 17. September 2022
Køn: Ja meget 😉 (Hanhund)
Race: Doodledoodle, puddel, lab og cocker. Mor labdedoodle, Far cockapoo
Hvornår fik I ham? November 2021

Er der en speciel betydning bag hans navn?
Vi havde lidt svært ved at vælge et navn og vi havde en del navne på listen bl.a. Svend, Troels, Eigil, Charlie, Gilbert. Min (Pernilles) far foreslog Ole, da han og min mor har passet en korthåret gravhund, der hed Ole og den var virkelig sød.

Det var kort, sjovt og vi regner ikke med at møde en anden hund til lydighedstræning der hedder Ole. Herman bruger vi ikke, men det står på hans papir, da det er det navn, som hundemors familie kaldte ham. Vi synes derfor, at det var fint at beholde det.

Var der en speciel grund til, at det blev netop ham?
Jeg, Pernille, har altid drømt om at have hund. Nu bor vi et sted, hvor det er muligt og hvor vi synes, det kunne være fedt at være hund.

Jeg kiggede på en cockapoo, men Martin syntes, at størrelsen var lidt for lille. En dag, via en annonceagent på dba, var der et kuld med doodledoodles, der virkede til at være lige os og der formentlig blev lidt større end cockapoo.

Jeg skrev derfor til familie og stillede dem et par spørgsmål og spurgte efterfølgende, om vi måtte komme og kigge på kullet. Vi kørte til Sønderjylland og mødte familien, hvalpene og mor Rita 🙂 Og hvem kan sige nej tak til hvalpe, hvor det hele bare spiller 😀

Så vi kørte der fra med en god mavefornemmelse og brugte de næste par dage på at tænke lidt over det og hvilken hvalp det så skulle være !!

Martin forelskede sig i den største og Pernille forelskede sig i den mindste, lysebrune med lidt krøl, blå øjne og den der virkede til at blive lidt overrumplet af de andre. Men også den der kom hen og lagde sig ved Pernille flere gange, det er jo ikke til at stå for 🙂

Vi havde forsøgt at gøre lidt forarbejde og læse op på, hvad man skal kigge efter i en hvalp, kontra hvad man får senere og der passede Ole ret godt ind i det, vi ville have.

Det skal dog siges, at hvis man er på udkig efter en doodle, så er det vigtigt, at man er opmærksom på de racer, der bliver blandet og ikke mindst deres pels. Det kan godt være, at Ole ikke fælder (hvilket han lige så godt kunne have gjort), men der er et kæmpe arbejde i hans pels, især da han var langhåret, men også nu hvor han skifter hans hvalpepels ud.

Han får enormt hurtigt knuder i pelsen og de er meget svære at rede ud. Vi har hørt om flere, som virkelig har været over pelsen og alligevel har de været nød til at klippe det hele af, pga. knuder. Derfor er Ole også rimelig korthåret pt., da det er meget nemmere for os at holde 🙂

Hvad slags temperament har han?
Ole er en MEGET glad hund! Det får vi ret tit at vide og han fremstår derfor som én lidt voldsom hund, men han har simpelthen svært ved at holde på al den glæde, når han møder andre mennesker og hunde. Han er nysgerrig og vil helst hilse på alle på sin vej (hvis han dog bare fik lov :’D ).

Fra han var helt lille, har der været utroligt meget gang i ham og vi har haft vores at se til med at få ham opdraget, men vi ser nu en hund, der er mere rolig og ikke skal være vild hele tiden. Nu kan han holde ud at putte og kommer hen og beder om nus.

Hvad elsker han?
Ole ELSKER at lege med sin ven Rufus, som bor lige ved siden af hos. Bare Ole hører hans halsbånd, leder han efter ham. Han kan også godt lide strandture, mad, godbidder, LEGE, løbe hurtig og rulle sig på græsplæner. Bolde, Ole ELSKER bolde, han stopper ikke af sig selv, hvis man spiller bold med ham.

Hvad er hans yndlingsmad?
Ole elsker ALT mad! Det eneste han ikke vil spise er urtegodbidder. Han får dog kun tørkost og godbidder og hundesnacks. Måske en enkel gulerød i ny og næ. Til træning bruger vi pt. paté, som selv Oles teenagehjerne ikke kan modstå 😉

Hvad er hans bedste sider?
At han altid er glad <3 Og så er han omsorgsfuld, når man er ked af det. Han er f.eks. en gang kommet med én af hans bamser og lagde den på mig og satte sig helt tæt og kørte sit hoved i mit <3 !

Hvad laver I, når I hygger allermest?
Pernille: Så træner vi. Til træning connecter vi helt vildt, det er noget særligt og jeg er helt høj, når vi kører hjem 🙂 Vi går til lydighedstræning, som vi har siden efter hvalpetræning. Vi startede, da Ole var omkring 4 mdr.
Martin: Så spiser vi snacks, leger eller nusser 🙂

Hvor er jeres yndlingssted at gå tur?
På stranden! Der er sååå meget lækkert tang jo!!! Vi bor dog lidt væk fra en strand, så de fleste ture går vi på markvejen, hvor der er den skønneste natur.

Kan han nogle tricks?
Tæller sit og dæk?? 😀 Vi kan ikke nogle partytricks, men noget der står på vores todo er helt klart “high five” og “bang du er død”.

Det første års tid har vi haft nok i at lære ham at være i ro, ikke tage ben med i sofaen, indkald (øver vi selvf’ stadig, da vi gerne vil have et stærkt indkald og det er bare lidt svært med en teenagehjerne), bid i bamsen i stedet for vores fødder, alene hjemme træning, at blive på måtten ved køkkenet, ikke hoppe op og at vente med at gå ud af døren, til han får lov og generelt lydighed.

Har dit kæledyr nogle uvaner?
Ohhhhhh yes :’) Ole kan opfange den mindste krumme på køkkenbordet og har åbenbart brug for at sætte sine forpoter på bordet og lige tjekke, om der kunne være noget tilbage, han kan stjæle #altidsulten

Fortæl en sjov historie om dit kæledyr
Nok mere én sjov ting ved Ole. For Ole han prutter, med VIRKELIG meget lyd på 😀 Især når han strækker sig, det er virkelig sjovt og det har vi grint mange gange af !

Hvad er dit yndlingsminde med dit kæledyr?
Da Ole svømmede for første gang, lød vi begge som forældre, der oplevede deres barn gå for første gang 😀 Det var stort !

Hvad er det frækkeste dit kæledyr har gjort?
Ole: Ser Martin gå
Ole: Kigger på Martins tallerken med mad på
Ole: Kigger efter Martin, Martin er helt væk nu
Ole: Kigger på Martins tallerken igen
Ole: Forsøger at spise maden.

Pernille sidder LIGE VED SIDDEN AF og Ole kigger ikke det mindste på Pernille og får et kæmpe chok, da han får et nej direkte ind i øret :’D

Hvem er hans bedste ven?
Rufus/nabo. Rufus er en 13 år gammel Airedale Terrier, Ole elsker ham <3 De ser hinanden hver dag og det bliver frygteligt ensomt, den dag én af dem ikke er der mere :'(

Hvad betyder dit kæledyr for dig?
Ole er det bedste at komme hjem til hver dag. Én der er så glad for at se én. Hvis én af os bare har været ude med skrællet, bliver han ellevild for at se os igen.

Selvom Ole var en KÆMPE udfordring for os, som helt lille hvalp og vi kæmpede(sorry Ole) de første mange måneder, vil vi ikke være det for uden med den hund vi har nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger