Må hunde få is?

Må hunde få is? Svaret er ret ligetil; Nej, din hund bør ikke få is.

Selvom du sidder ude på terrassen en varm sommerdag og din hund ser på dig med de klassiske “hundeøjne”, så bør du ikke give den is. Men vi ved godt, at det er svært at stå for og alt inde i dig skriger, at selvfølgelig skal den have lidt. Men for din hunds skyld – så lad vær. Find i stedet lidt hundegodbidder eller et tyggeben, som din hund kan kan hygge med, imens du spiser din is i fred. 

Alternativer til is

Må min hund slet ikke få is?

Vi anbefaler stadig på det kraftigste, at din hund ikke får noget is. Mange hunde er faktisk laktose intolerante, uden at vi altid ved det – og man kan sige, at det er der jo rigeligt af i både mælk og fløde, som vi finder i is. Når en hund er laktose intolerant og alligevel får fødevarer, der indeholde laktose –  så vil den opleve symptomer såsom; luft i maven, diarré, mavesmerter og opkast.

Det er faktisk ikke en ualmindelig intolerance blandt hunde og du bør derfor ikke give din hund is. En helt anden ting er, at is oftest også indeholder en masse sukker. Det er både usundt for din hund, men den er heller ikke vant til de mængder af sukker, som en is indeholder, og det kan gøre din hund utilpas.

Det kender vi også fra os selv. Hvis man har holdt sig fra sukker længe og pludselig får en mængde sukker, der er lidt større end sædvanligt – så mærker man det hurtigt på antal toiletbesøg. Og så er der den ting, at mange is indeholder chokolade – enten indeni eller udenpå. Og de fleste af os har lært, at chokolade ikke er for hunde. Så for en god ordens skyld – ingen is til din hund. 

Pas på med ispindene!

En anden ting du skal være opmærksom på, hvis du vælger at give din hund is alligevel, er ispinden. Man tror, at hunden kan styre det og bare nøjes med at slikke på ispinden, men hvert år ser flere dyrlæger, at folk kommer ind med deres hunde, fordi de er kommet til at sluge ispinden. 

Kan min hund få sodavandsis i stedet?

Men hvad så med sodavandsis? Må min hund få den slags is? Igen er vores svar – nej, det er ikke en god ide. For det første er sodavandsis også fyldt med sukker – og det kan derfor også give din hund mavegener. I værste tilfælde kan din hund blive overvægtig eller få diabetes – det er selvfølgelig kun, hvis det bliver en dårlig vane, der går igen og igen.

Men en anden grund, og måske den vigtigste, er, at sodavandsis oftest indeholder sødemidlet xylotol – som kan have den effekt på din hund, at den pludselig får et fald i sit blodsukker. (Kilde: https://dyrehospitaletheden.dk/c/blog/guide-derfor-boer-du-ikke-give-dit-kaeledyr-is.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger