Hundelem

Hundelem – Bedst I Test (2023)

Der er en frihed i at have en hundelem installeret derhjemme. Din hund kan rende frit ind og ud i løbet af dagen – dette er selvfølgelig primært oplagt for dig, der har et stor grund, der er hegnet ind eller andet, som giver sikkerheden i at lade sin hund rende frit.

En hundelem kan være en fordel for mange. Det kan være, I har et stort udendørs areal, hvor din hund er vant til at færdes, hvad end det er hegnet ind eller ej. En hundelem kan også være ideel til jer, som har en hund, der elsker at være i haven i løbet af dagen eller i har måske en udendørs hundegård. Grundene kan være mange og det er helt op til den individuelle, om en hundelem passer ind i netop jeres hjem sammen med jeres hund. Men én ting er sikkert: Hvis din hund elsker at skifte mellem at være inde og ude, så kan en hundelem spare jer for mange ture hen til døren.

Hvilken hundelem skal du vælge?

Når du er på udkig efter en hundelem, er der nogle enkelte kriterier, som er gode at være opmærksom på. 

Først og fremmest skal du vælge en hundelem, som kan passe ind i netop det materiale, som du har i tankerne, at det skal sættes i. Det er intet værd at komme hjem med en hundelem, som ikke kan sættes i f.eks. en murstensvæg, hvis det var det, der var tanken. Udover det, er det selvfølgelig essentielt, at du vælger en hundelem, som passer til din hund. Du kan oftest få en hundelem i flere størrelser, så vær sikker på, at du får en, der er stor nok, så turen ind og ud ikke ender med at forbindes med noget ubehageligt, fordi den er for lille. Til sidst er det en god ide at overveje, hvilket låsesystem den skal have. Skal den være elektronisk eller styret af din hunds chip eller vil du have, at den åbner og lukker på bestemte tidspunkter. 

Elektronisk hundelem – hvad er det?

Med en elektronisk hundelem åbner den kun for hunde, der har den påsatte smartkey på deres halsbånd. Måden det fungerer på, er ved, at man forbinder en smartkey til hundelemmen og hunden med den pågældende smartkey vil derefter have adgang til hundelemmen. Måden den registrerer nøglen, er via radiofrekvensidentifikation. Så når din hund nærmer sig, ved hundelemmen på ingen tid, at det er din hund.

Hvad er en hundelem med chip?

En hundelem med chip fungerer således, at din hund får adgang via dens chip i øret. Det vil sige, at ingen andre end din hund, eller hvis andre kæledyr har fået indlæst deres chip, kan få adgang til døren. I sikrer derfor, at I ikke får ubudne gæster. Det kan være en god ide med en hundelem med chip, hvis I bor i et område med mange hunde eller katte, som render frit.

Hvad betyder 2 eller 4 eller 5 vejs lukning?

Selvom at det ved første øjekast, kan synes kompliceret, er det ret ligetil. En hundelem med 4 vejs lukningen har 4 funktioner:

  • Din hund kan kun komme ud
  • Din hund kan kun komme ind
  • Hundelemmen helt lukket –  den kan hverken komme ind eller ud
  • Hundelemmen er helt åbent – din hund kan frit gå begge veje

2 vejs lukning betyder følgende:

  • Låst helt – ingen ud eller indgang for din hund
  • Åbent helt – din hund kan gå frit ud og ind

5 vejs-lukning er ligesom 4 vejs-lukning, der er blot tilføjet en åbningsmekanisme, hvor du selv kan vælge tiden til åbne- og lukketider. 

Hvor skal min hundelem placeres?

Hvor din hundelem skal placeres, afhænger af formålet med din hundelem. Det kommer også an på, hvad din hund er vant til, altså hvor den plejer at blive lukket ud fra. Det er ikke sikkert, at den helt forstår, hvad den skal, hvis den er vant til at blive lukket ud fra hoveddøren og pludselig foregår det fra den anden ende af huset. Dette er selvfølgelig noget, som din hund kan trænes til. Men der findes intet rigtigt eller forkert svar til, hvor din hundelem skal placeres. Så længe det giver mening for jer og at hundelemmen kan monteres i det pågældende materiale – det er det vigtigste.

Hvordan lærer jeg min hund at bruge en hundelem?

Er din hund ikke vant til at bruge en hundelem, skal du regne med, at det vil kræve lidt tilvænning, før den forstår, hvad det går ud på. Der er flere måder at lære dem det på, så det er bare at starte med den måde, som du tror, vil virke bedst for din hund.

Du kan starte med at bruge godbidder til at vise din hund, hvordan det foregår. Få den til at gå igennem hundelemmen ved at vise den vejen med en godbid foran. Du kan også gå om på den anden side af åbningen, stikke hånden i gennem hundelemmen og vise din hund vej på den måde. Dette kan gøres med både klappen til hundelemmen oppe eller nede. Du kan evt. starte med oppe og så nede bagefter.

Nogle taper også lågen op, så den er åbent konstant. På den måde kan du lære din hund at rende ud og ind med hundelemmen åben til at starte med. Dette virker for nogle, men for andre forstår hundene det ikke, når låget bliver lukket og de skal igennem efterfølgende. 

Vi anbefaler derfor, at du blot bruger den metode, som du ved virker bedst for din hund og så prøver dig frem på den måde. Hunde er lærenemme og elsker at lære nye ting, specielt når der er godbidder involveret. Kodeordene er vedholdenhed og tålmodighed.

Findes der isoleret hundelemme?

Ja, det gør der! Petsafe Extreme Weather er lavet med henblik på at stoppe alt udefrakommende regn, vind og andet irriterende vejr, som man ikke vil have ind. Denne stopper regnen fra at komme ind, når det virkelig står ned og lige ind på din hundelem. Den er også af et materiale, så den lukker helt i, når din hund er gået ud – og du risikerer derfor ikke, at varmeregningen stiger helt vildt, fordi den ikke har været lukket helt i.

Har du en kat derhjemme, anbefaler vi vores artikel om kattelem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger