Hvad er god horsemanship?

Af Susan Helany, Hesten som Helhed (www.hestensomhelhed.dk)

Horsemanship har ikke én universelt gældende definition. Det er defineret forskelligt alt efter, hvem man spørger. For nogle relaterer horsemanship til en bestemt træningsform eller bestemte øvelser, mens det for andre er et mere diffust koncept. Jeg havde mit først møde med ordet horsemanship for 14 år siden, og for mig har definitionen i den grad ændret og udviklet sig siden da.

God horsemanship handler om kommunikation med hesten. Kommunikation der besværliggøres af, at vi er to forskellige arter, der ikke umiddelbart taler samme sprog. Når vi vælger at gøre hestene til en del af vores liv, vælger vi også det ansvar, der følger med i at lære hestens natur, sprog og behov at kende.
Det betyder, at god horsemanship bør være praksis i al håndtering af alle heste – uanset om hvilken type rytter man er, og hvilken disciplin man har valgt at begå sig i med sin hest.

Hestens natur

Heste er flokdyr, de er byttedyr, og de er steppedyr. Det betyder bl.a., at de er udstyret med øjne, der sidder på siden af hovedet, så de næsten kan se hele vejen rundt om sig selv og dermed holde øje med rovdyr. Det betyder også, at de har ører, der kan lytte i flere forskellige retninger og skelne mellem vrinsk fra heste de kender og heste, der er fremmede for dem. Heste er designet til at bevæge sig i flok over store vidder i den konstante søgen efter føde, mens de er på vagt for rovdyr.

God horsemanship er en accept og forståelse af at hesten ikke er som os mennesker. Vi, som mennesker, er rovdyr. Dét i sig selv, at et rovdyr og et byttedyr kan have et forhold som hest og menneske kan, er helt unikt. Et andet sted heste og mennesker adskiller sig signifikant er vores hjerner. Mennesket har en særdeles veludviklet neocortex – og det har hesten ikke.
Det betyder, at vi mennesker har evnen til at planlægge, reflektere og beregne konsekvenserne af vores handlinger. Det har hesten ikke. En hest kan ikke være fræk, snu, doven, kalkulerende eller lignende. Desværre er det ord, der ofte bliver brugt rundt omkring i stalde og ridehuse. Det er ganske forståeligt, da det givetvis er lettere at konkludere ens hest er fræk, end det er at sætte sig ind i, hvilke af hestens behov, der ikke bliver tilgodeset.

Et eksempel kunne være i en trailerlæsningssituation. Mange kører flere gange i ugen med deres hest uden problemer, men der findes også rigtig mange mennesker, hvor trailerlæsningen kan være en stressfaktor, fordi det er svært for både hest og rytter. Hesten går måske fint op i traileren, men flyver lynhurtigt ud igen, eller også parkerer hesten forbenene på rampen og rykker sig derefter ikke ud af stedet.

Det er ikke fordi hesten er stædig eller den driller sin rytter – det har hesten ikke kapacitet til at gøre. Det er højest sandsynligt en hest, der af den ene eller den anden årsag, ikke føler sig tryg ved traileren og læsningssituationen. Det kan også være et spørgsmål om, at de helt basale signaler som frem, stop og bak ikke er indlært tilstrækkeligt. Vi beder reelt set hesten om at gå op i en lille lukket kasse, der bevæger sig. Det er stik imod hestens natur – og det kræver nu engang lidt forarbejde.

Hesten har altid en god grund til at reagere, som den gør – uanset om vi forstår den eller ej. Vores fornemmeste opgave som ejere og ryttere er at lære at lære at forstå hesten. Dét er essensen af god horsemanship.

Lyt til din hest

Hvordan ser din dag med din hest ud? Hvor mange ting beder du din hest om i løbet af de 2-3-4 timer, du er i stalden?
Vi har som oftest travlt med at fortælle hesten, hvad den skal gøre, hvornår den skal gøre det, og hvor hurtigt det skal gå. Hestene giver os konstant bitte små signaler om deres sindstilstand og om vores ageren omkring dem. Hvor ofte stopper du op for at høre, hvad din hest har at sige? Og giver du den lov til at sige noget, eller har du som menneske altid ret?

God horsemanship handler også om, at vi sætter spørgsmålstegn ved måden vi håndterer vores heste på: er vi tydelige nok i vores kommunikation eller bliver vi måske lidt for mudrede, så det bliver svært for hesten at løse opgaven?
At være tydelig i sin kommunikation til hesten, handler aldrig om, hvem der kan råbe højest eller lave de største fagter. Tværtimod. Tydelighed handler om intention, timing, føling, signaler, set-up og forarbejde. Hvis vi ikke er tydelige, bliver det betydeligt sværere for hesten at løse de opgaver, vi stiller den.

Et eksempel på tydelig kommunikation, kan være den helt specifikke situation, hvor vi gerne vil have hesten til at gå frem i skridt efter, vi har sat os i sadlen. Noget de fleste ryttere gør uden overhovedet at tænke over det. Hesten skulle gerne have lært at stå stille ved opsidning og afvente et fremadsignal fra sin rytter. For de fleste er fremadsignalet et klem med benene. Idet hesten skal gå frem spænder man let i lægmusklen for at give signalet til hesten. Når hesten begynder at gå fremad, slipper man spændingen i lægmusklen og slapper af i sine ben. For hesten er dette belønningen. Den har gjort det, den blev bedt om og slipper derfor for trykket i siden fra rytterens ben (dette kaldes også negativ forstærkning).

Hvis nu rytteren ikke slipper spændingen idet hesten går frem, ved hesten ikke, at den har løst opgaven rigtigt. Nogle heste vil blive frustreret, mens andre vil begynde med at komme med nye forslag til at løse opgaven. Det vil for nogle opleves som en ulydig hest, men i virkeligheden handler det om, at rytteren ikke har haft den rette timing i sit signal til hesten.

Man kan også ende i situationen, hvor hesten ikke går frem for klem med benene. Det er der som oftest en årsag til. Det kan være at fremadsignalet ikke er indlært godt nok. Det er ikke en naturlig reaktion for en hest at gå frem for et klem fra sin rytters ben. Det er et signal, der skal indlæres. Det kan også være, at hesten har set noget, den er bange for, og derfor er mere motiveret for at stå stille eller gå baglæns. Eller det kan være, at den er øm i kroppen og derfor oplever ubehag. Årsagerne kan være mange. Og i disse tilfælde skal vi lytte til hesten og ændre set-up’et, så det bliver nemmere for hesten at løse opgaven.

Det kan næsten være overvældende, men god horsemanship handler ikke om at gøre det perfekt hver eneste gang. Det handler om, at man øver sig, og man forsøger at læse sin hests kropssprog. Det handler om at lave et trænings set-up, der passer hestens dagsform, og det handler om at øve sig i at parkere den dårlige dag ved døren og nyde samværet med sin hest.

Ridesporten er noget helt særligt

Ridesporten er en helt speciel sport. Lang de fleste sportsgrene har sportsrekvisitter som bolde, mål, net, bat, ketcher osv. I ridesporten er sportsrekvisitten et levende væsen. Dét skaber et kæmpe ansvar for os, der udøver sporten. Det er vores ansvar at det levende væsen trives i den verden, vi har placeret det i.

Vi har ansvar for at træne hesten på en måde, der tilgodeser dens fysiske og mentale velvære. Vi har især et ansvar for at den også trives i de timer i døgnet, vi ikke er sammen med den. Det gælder både, at hesten for tilgodeset de behov den har for tilstrækkelige mængder godt stråfoder, mulighed for bevægelse på folden med andre artsfæller, at hesten trives i sin flok, og vi generelt sørger den rette management for den enkelte hest. Dét er god horsemanship.

Vil du lære mere?

Der findes heldigvis rigtig mange dygtige hestemennesker. Ønsker du at dykke længere ned i, hvad du kan gøre bedre for dig selv og din hest, kan jeg anbefale at tage et kig på disse hestemennesker, der på hver deres måde mestrer god horsemanship:

• Ute Lehmann, Horse in Harmony
• Marianne Florman, True Lead Academy
• Camilla Stormont, Adfærdscenter v/Camilla Stormont
• Claus Toftgaard, rytter- og bevægelseanalyser
• Manolo Mendez Dressage, Training for Wellness
• Rachel Draisma, Calming signals of horses
• Dr. Russel Mackechnie-Guire, Centaur Biomechanics