hestebalsam

Hestebalsam – få en skinnende pels inden stævne

Hestebalsam sørger for, at pelsen på din hest forbliver blød og silkeagtig. Vi kender det fra os selv, når vi benytter os af vores shampoo. Det gør håret mere blødt og det føles skønt og blødt. Bruger du din hestebalsam til man eller hale, så bidrager det til, at den er nemmere at rede ud og færre hår knækker. Det hele er altså bare smukkere. Men, det kan være svært at navigere imellem hvilken balsam, du skal have fat i, for de alle kan forskellige ting og nogle er specielt gode til hvide heste, hvor de andre er til mørke heste.

Er det en god ide at bruge hestebalsam?

At bruge hestebalsam er en alletiders ide. Specielt hvis du sørger for at bruge en, som bidrager med gode vitaminer og næring til din hest. Vælger du nemlig efter det, så får din hest en blød og skinnende pels, som vil være så nem at strigle dagen efter eller senere, når din hest er tør. Derfor ser man også oftest, at ryttere vasker deres heste dagen inden et stævne og også med hestebalsam. Nu har du en hest, der står super skarpt og som er klar til shine – hvad end det er i dressurklassen eller til springstævnet.

Der findes både balsam, som skal vaskes ud igen og så er der spray balsamen, som oftest bare skal blive siddende. Men ligemeget hvilken af typerne du bruger, så skal du være opmærksom på, hvor du påfører det på din hests pels. Der er nemlig nogle af dem, som gør pelsen skinnende og glat. Så har du vasket eller sprayet med det omkring sadellejet, så kan det have betydning for din sadel og hvordan den sidder på din hest.

Så som udgangspunkt anbefales det ikke at påføre på sådanne områder. Det gør sig også gældende, hvis du vasker ben og skal have bandager på dagen efter. Det kan altså have en effekt og gøre benene glattere end forventet. Så en god ide er at teste sin hestebalsam, inden man skal bruge den til f.eks. et stævne, så man har en fornemmelse af, hvordan den virker på din hest og med dit udstyr. 

Hvor ofte må jeg bruge hestebalsam?

Du må som udgangspunkt bruge hestebalsam, hver gang du vasker din hest. Der er, som nævnt tidligere, oftest nogle gode vitaminer og næringer i hestebalsam og de gør noget godt for din hest. Så derfor kan du sagtens inkludere hestebalsamen, når du er igang med hesteshampooen. Men du skal huske på, at når du vasker din hest, så skal der være vand tilgængeligt, som er lunkent.

For det første er det rarest for din hest, men det virker også bedst ift. at skylle det ud igen. Sådan er det også med hesteshampoo. En anden ting du også skal være sikker på, er, at vejret enten er varmt nok til at din hest kan tørre – uden at fryse eller at der er en horse-heater til stede, hvor din hest kan tørre under. Så kort sagt, du kan vaske din hest og bruge hestebalsam, når det giver mening – men du skal tænke på, om du har redskaberne til, at din hest kan tørre og være tilpas efterfølgende. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger