dværghamsterbur

Dværghamsterbur – Bedst i Test (2022)

Har en i familie fået lov til at få sit første dværghamster eller skal det gamle bare opgraderes med en, der giver lidt flere muligheder til din lille bløde ven? Vi elsker dværghamstere og de er kun nemme at passe, hvis deres velvære er i tip-top, og det er de, når de har plads at boltre sig på og masser af aktiveringsmuligheder.

Hvad størrelse anbefales et dværghamterbur at være?

Et dværghamsterbur anbefales ifølge Dyrenes Beskyttelse at være minimum 80 x 40 x 35 cm (L x B x H). Dette er, hvis der er to hamstere i samme bur. Er der kun en hamster, så anbefales det, at buret som minimum er: 70 cm lang, 40 cm bredt og 30 cm høj.

Hvad kendetegner et godt dværghamsterbur?

Et dværghamsterbur kendetegnes ofte på baggrund af ting såsom:

  • Størrelsen
  • Designet
  • Materialet

Når størrelse, design og materialer er nøgleord for, hvad der kendetegner et dværghamsterbur, så skyldes det, at størrelsen er altafgørende for, at din hamster kan trives. Hamstere er aktive dyr og med et for lille bur, hvor der ikke er plads til legetøj og andet, vil din hamsters trivsel, reduceres hurtigt med tiden.

Designet, indvendig på buret, er også vigtigt, da det skal kunne indeholde en masse legetøj, platforme, mad og drikke skåle og alt muligt andet. Derfor ser du også ofte, at et dværghamsterbur har en god længde og bredde. Er buret uden tilbehør vil det indvendige blot være et stort, åbent rum, som du så kan indrette. Når du er på udkig efter et dværghamsterbur, anbefaler vi, at bunden i buret er af plastik, har en høj kant. På den måde giver du din hamster mulighed for at bygge en masse store huler og det kommer ikke ting ud af buret, så du skal rengøre hele tiden.

Dette skal du kigge efter

Noget vi synes, at du skal være obs på og ikke gå på kompromis med – er størrelsen. Som sagt tidligere, så er det også et af vores kriterier og faktisk næsten den vigtigste, da vi undersøgte markedet for dværghamsterbure. Her tog vi udgangspunkt i Dyrenes Beskyttelse, som anbefaler, at det skal være minimum 80 x 40 x 35 cm (L x B x H), hvis der er to hamstere. Vi synes ikke, at der skal gåes på kompromis med størrelsen af buret, da det er der, din hamster bruger det meste af sin tid. Det er dens lille hjem og der skal være plads til det hele – leg, toilet, mad og at udforske.

Hvor skal mit dværghamsterbur stå?

Det er et godt spørgsmål! Det er nemlig ikke helt ligemeget, hvor du vælger at stille dit dværghamsterbur. Først og fremmest skal du sørge for at stille det et sted, hvor din hamster ikke bliver forstyrret dagen lang af larm og støj fra hverdagspligter, der hele tiden er igang. Det er også vigtigt, at din hamster om natten, når den er allermest aktiv, ikke bliver forstyrret af høje lyde og lignende. Det kan nemlig være med til at stresse det, hvis der hele tiden sker ting og sager omkring dem. Udover det, skal du sørge for at dit dværghamsterbur ikke står et sted, hvor det trækker ind på den eller det er for koldt. Men den må selvfølgelig heller ikke stå direkte i sollys. Så du må på inspektion i dit eget hjem, så du kan finde det helt perfekte spot for din hamster.

Hvad har mit dværghamsterbur brug for?

Udover ovenstående, som du kan bruge til at indrette med og gøre det hyggeligt. Så skal du også være opmærksom på at have legetøj og andet fysisk til den. Hamstere er meget aktive dyre og kan godt lide at løbe og bevæge sig. Derfor anbefaler vi, at du i dit dværghamsterbur sørger for at have en tunnel, et løbehjul og andet. På den måde kan din hamster løbe frem og tilbage mellem tunneller, broer og hen til sit løbehjul. Det gør både at din hamster ikke bliver overvægtig, men også at dens velvære og trivsel vil være på det højeste. Udover det skal der være en skål til vand og en til hamsterfoder.

Hvad skal der være i et dværghamsterbur?

Det er meget forskelligt, hvordan man indretter sit dværghamsterbur, men det er selvfølgelig nogle ting, der er essentielle. Først og fremmest skal der altid være adgang til en vand- og madskål. Så din hamster kan drikke og spise, når den er sulten og tørstig. Så skal der selvfølgelig også være noget strøelse i forbindelse med bunden. Udover det, skal der være ting, din hamster kan underholde sig med i sit dværghamsterbur. Det kan være et hamsterhus, hvor der er mulighed for at gemme sig og bygge huler. Det kan være et hamsterhjul, tunneler, broer eller hamsterlegetøj. Der skal bare være mulighed for en masse leg, så din hamster kan motionere og ikke kede sig.

Hvordan indretter jeg mit dværghamsterbur?

Når du har valgt at købe et dværghamsterbur til dit dværghamster, så skal det indrettes. Her er ting som paprør fra køkkenet og toiletruller populære ting, da de kan bruges både som gnaveting men også som små skjulesteder rundt i buret.
Du kan også sagtens bruge ting fra naturen til at indrette dit dværghamsterbur. Det er dog vigtigt lige at skylle det over med kogende vand, for at undgå sygdomsfremkaldende bakterier.

Til at lave et bundlag i buret, anbefales det at lave det af spåner, træflis eller andet lignende, som ikke er for fint, da det skal bruges til at bygge med. Samtidig må det hellere ikke støve for meget, da det i værste tilfælde kan give luftvejsproblemer hos din lille hamster. I sovehulen til din hamster er det en god ide med f.eks. fint hø, bomuldsbælge og lignende. Halm eller stift hø kan ikke anbefales, da det kan beskadige kindposerne på din hamster.

Ligesom du kan købe ting fra butikkerne til dit dværghamsterbur, så kan du som sagt lave lidt selv også. Bruger du ting fra naturen, som oftest kan være et stort hit, så bør du skylle det med kogende vand. På den måde undgår du, at du tager uønskede bakterier med ind i dit dværghamsterbur, som i værste tilfælde kunne have gjort din hamster syg. Du kan også nedfryse det, da det som sagt også dræber bakterier. Hjemmelavede, eller tilkøbte, gangstiver er også oftest et hit hos din hamster. Her kan du som sagt købt dem hos din lokale dyrehandler eller du kan være kreativ. Nogle bruger toiletruller til det, som bliver sat sammen og dermed skaber gange, hvor din hamster kan rende.

Rengøring af hamsterbur

Hvor ofte skal man egentlig rengøre et hamsterbur? Og er der nogen forskel på, om det er et dværghamsterbur eller til guldhamstere? Vi kan ikke give dig et definitivt svar på, hvor ofte du skal, da det afhænger meget af din hamster. Mange hamstere besørger primært i deres sandbad. Er det også sagen hos dig, så kan du nøjes med at skifte sandbadet 2-3 gange ugentligt (alt efter behov) og så rengøre hele buret månedligt eller hver 6. uge. Bruger din hamster hele buret som toilet, så vil du være nødsaget til at rengøre det oftere. På den måde undgår du, at det kommer til at lugte og at din hamstere skulle få nogle sygdomme.

Hvordan kan jeg gøre min hamster tryg i sit nye hamsterbur?

Når vi får vores hamster med hjem, er det vigtigt at huske på, hvor de oprindeligt kom fra og hvad der i deres natur er normale levestande. De er oprindeligt vant til at leve frit i naturen og hele tiden være på vagt overfor mulige farer og altså ikke leve i sikkerhed i deres eget bur. Så det er ikke unormalt, hvis du i starten gerne vil røre og holde din hamster, men den hvæser eller løber væk fra dig. Den skal først lige vænne sig til sine nye omgivelser og det kan godt tage nogle dage. Så virker din hamster utryg, når du prøver at tage den op, så giv den et par dage mere til at falde til ro. Vil du gerne snakke med den, så kan du sagtens gøre det uden at tage den op.

Kan jeg have mere end én hamster i mit dværghamsterbur?

Selvom at hamstere virker små og rolige, så er det ikke et hvert andet hamster, du kan sætte i samme bur. Oftest fungerer det allerbedst, når 2 hamstere af hver deres køn går sammen. Det betyder selvfølgelig også, at der oftest kommer små unger til. Det er nærmest uundgåeligt, hvis de går sammen. Man ser oftest, at to hamstere af samme køn bliver agressive overfor hinanden, når de deler bur. Skulle man alligevel ville ønske, at hamstere af samme køn skal kunne gå sammen, så skal de sættes sammen, inden de er 8 uger gammel. Det er også en fordel ved to forskellige køn, men blot ekstra vigtig når det er samme køn.

En huskeregel er, ligemeget om det er to af samme køn eller to forskellige, så skal du holde øje med, hvordan de trives derinde. De må ikke slåsse for meget og heller ej stresse hinanden, da det vil have en effekt på deres sundhed og velvære.

Hvad koster et dværghamsterbur?

Et dværghamsterbur kan variere meget i prisen. Det er meget forskelligt, hvad man har råd til og sommetider er faktisk også ret forskelligt, hvad du har brug for. Måske du i forvejen har alle tingene, du skal bare have et nyt dværghamsterbur, fordi det andet er slidt. Så der ingen grund til at købe et af dem, hvor der følger en masse udstyr med. For det er garanteret – at det også koster dig ekstra, end hvis du bare valgte et dværghamsterbur uden tilbehør.

FAQ

Afrunding

Når jagten på det perfekte dværghamsterbur skal findes, så er der nogle enkelte ting, vi synes, du skal være opmærksom på. Noget af det vigtigste er, at du vælger et dværghamsterbur i en størrelse, der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Man skal nemlig huske på, at det er stedet, hvor de bor 24/7. Det er altså både deres legeplads, der de sover, spiser og går på toilet – så der skal være plads til det hele. Så når du har været opmærksom på størrelsen, så hav i mente, at der skal være plads til ting. Forestil dig, hvordan du kan gøre buret mest muligt spændende for din hamster. En aktiveret og glad hamster = et sundt velvære.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger